Livet

The Story of my Life

13. februar 2017

 

girl-619689_1920


Godeftermiddag, alle sammen.

Det er nu blevet tid til et af de personlige indlæg igen, hvor jeg vil dele ud af noget, som har haft en stor indflydelse på mig og mit liv. Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg engang gennemgik en svær overgang i livet, hvor jeg var nødsaget til at få en psykolog på, der skulle hjælpe mig igennem. På daværende var jeg usikker, forvirret, manglede erfaring indenfor mange basale ting og meget andet. De ting gjorde, at det var svært for mig at arbejde fuld tid på min daværende arbejdsplads- og derfor fik jeg psykolog hjælp igennem kommunen efter at have været til samtaler med både en psykolog samt min daværende sagsbehandler. De vurderede begge- samt andre der kendte til mig- at der var brug for, at jeg kunne snakke med nogle, der kunne hjælpe. Ser I… Der er sket meget igennem min opvækst, som jeg ikke har i sinde at gå mere i dybden med grundet personlige grunde og respekt for folk i mit liv. Men de ting, som var knap så positive, gjorde, at jeg ved de første mange møder hos min psykolog sad og græd. Jeg græd og jeg græd. Alt var noget møg og lort. Ærlig talt, så havde jeg aldrig åbnet op før, og derved havde jeg igennem mange år bygget en frustration op, der så endelig eksploderede til sidst. Jeg kan huske, at mit hjerte efterhånden ikke føltes så spændt og anstrengt. Jeg blev for hver dag der gik mere afslappet indeni, og rent faktisk begyndte at smile til andre- men mest af alt til mig selv. I stedet for at tænkte… Gud, hvor var alt bare noget lort. Så tænkte jeg; Nårhja. Jeg står her da endnu med et smil på læben.

Den åbning jeg endelig fik gjorde, at jeg begyndte at vise min psykolog mine interesser, heriblandt gaming, cosplaying og skrivning. Jeg elskede at skrive. Mine gamle tekster er baseret på de ord og tanker, jeg aldrig kunne få delt fordi jeg var så indelukket, som jeg engang var. Så jeg blev faktisk glad, da jeg lod min psykolog læse nogle af mine digte. Psykologen blev positivt overrasket over min evne til at formulere mig selv og mine ord. Og ud fra hvad kun kunne læse, så kunne hun godt forstå, at det var svært at få ud. Så hun sagde, at skrive ting ned gjorde det meget nemmere, hvis man ikke kunne sige det. Hun bad mig en dag om at skrive et digt om, hvem jeg var. Det digt viste jeg hende så ved det næste møde, og kun valgte at beholde digtet. Hun følte nemlig, at de ord jeg havde skrevet ned på det lille stykke papir, kunne hjælpe andre hun snakkede med. Hun ville naturligvis ikke fortælle, at det var mig, der skrev det. Men jeg gav hende lov til at beholde det. Mest af alt fordi hun sådan set var den første, der ikke havde talt noget dårligt om mine ord. Jeg skrev meget negativt, og det blev jeg altid kommenteret på. Men hun kunne se det smukke bag de dunkle ord- hun var ligesom mig på det punkt- og derfor lod jeg hende beholde det. Alt dette rundede ud i, at hun kom med et forslag, jeg har tænkt på lige siden. Hun sagde, at jeg skulle skrive en historie om mit liv- The Story of my Life. Jeg skulle skrive alt det dårlige ligeså vel som det negative. For hun var ikke i tvivl om, at jeg fremover ville få et omvæltende liv, der i den grad ville være en historie værdig.

Min tid hos hende sluttede, og efter halvandet års tid, stoppede jeg på min arbejdsplads. Fortsat havde jeg ikke fundet det gode startpunkt, som jeg skulle bruge for, at kunne begynde historien. Jeg manglede noget, der kunne skyde mine ord i gang… Inspiration… En handling… Et eller andet. Der skete desværre intet til trods for, at der skete nogle spændende ting i løbet af den tid. Sådan fortsat det helt frem til nytår, hvor vi gik ind i 2017. For den første dag i år 2017 skete der noget, der langt om længe fik mig i gang til at skrive min historie. Det vil jeg selvfølge ikke afsløre her, da I endnu ikke kender til historiens indhold. Men hvis jeg engang beslutter mig for at dele dens kapitler med jer, så får I af vide allerede i det første kapitel, hvad der fik mig igang. Det var en ny begyndelse i mit liv. Og det var den perfekte start til at skrive om det. Selvfølgelig er det en historie, der ikke kommer til at få en ende- i hvert fald ikke foreløbig. Men ved I hvad…? Jeg håber i hvert fald ikke, at den historie får en ende det næste stykke tid <3

Yours Truly

-Titina Gerding


 

Tegninger

Seneste Tegneprojekt

Hej alle sammen!   Ja, det er nogle dage siden sidst. Hvis I havde læst mit forrige indlæg, så kunne I nok godt gætte jer frem til, at jeg stod ret usikkert i forhold til nogle ting, og derfor holdt jeg nogle dage i…

13. februar 2017
Livet

Når Tankerne Tager Over

Godformiddag, mine kære læsere. Jeg kan ligeså godt sige det, som det er… Jeg har ikke haft det nemt igennem den sidste måneds tid. Fysisk går det fantastisk, og mit vægttab går forrygende. Mine kostvaner har ændret sig til det positive, og det er…

6. februar 2017
Livet

Dagens Frustration

Godeftermiddag, alle sammen Puha… Idag har da godt nok været lidt for spændende, hvis I spørger mig. Og det har -for det meste- ikke just været på den gode måde. I nat fik jeg kun tre timers søvn sammenlagt, da jeg sad og arbejde…

31. januar 2017
Livet

Se dig selv som du er

Godeftermiddag alle sammen. Jeg ser tit piger, der gemmer sig bag et lag af make up, og ikke kan tage et billede af sig selv, uden alt ser ordenligt ud på hende først. Drenge der går i løst tøj fordi de ikke er muskuløst…

27. januar 2017
Tekster

Storytime// Blueberry

Godeftermiddag alle sammen! Jeg har noget spændende at fortælle jer… Igår kiggede jeg på nogle af mine gamle historier, og efter en længere samtale med min kammerat, så blev jeg overtalt til at fortsætte den ene af historierne. Planen var, at jeg skulle prøve…

26. januar 2017
Livet

Mit Vægttab

Godaften, alle sammen. I mit næste indlæg følte jeg, at jeg ville skrive om noget mere personligt. Derfor vil det denne gang blive om noget, jeg ikke har skrevet om før; Nemlig mit vægttabs forløb. Ser I… Tilbage i folkeskolen var jeg en større…

26. januar 2017